Renten stiger, men det har også fordele.

Corona-krise, krig og andre ingredienser har fået inflationen og renterne til at stige. Er det ikke noget skidt?

- Det er det ikke nødvendigvis for den enkelte låntager. Det kommer an på, hvad dit udgangspunkt er, forklarer Claus Østerlin fra Konsilium21.

Har man et fastforrentet lån i sin bolig, kan man ved at konvertere sit lån til en højere rente, indfri det gamle lån og skære en stor del af restgælden af.

På den måde låser man restgælden fast og sikrer sig den gevinst, der er ved konvertering.

Indfrielseskursen er faldet markant, hvis man har et lavtforrentet lån. Har du tænkt dig at bo i boligen i 30 år, kan det ikke betale sig. Det kan bedst betale sig, hvis du skal bo der nogle få år. Men der kan gå op til 20 år, før du når break even, og du samlet kommer til at betale mere end ved det gamle lån.

Det kan også betale sig at konvertere, hvis man forventer at renten falder igen inden for en relativ kort årrække.

Flere muligheder

Det kan også være en mulighed omlægge til 30 års afdragsfrihed, hvis man har mulighed for det. I øjeblikket stiger priserne på brændstof og dagligvarer med mere. At få afdragsfrihed er en måde at lette sin husstands udgifter, så man kan få budgettet til at hænge sammen.

Har man anden gæld som fx et billån eller forbrugslån, vil det være en god ide at lægge dem alle sammen, da realkreditlånet er det billigste lån.

I Konsilium21 hjælper vi blandt andet folk med en fremtidsberegning på deres økonomi. Passer økonomien med planerne for fremtiden? Hvad betyder det, hvis mit hus falder i værdi?

Vi rådgiver om at udnytte de muligheder, der findes her.

 

Trick i ærmet

Konsilium21 arbejder med forskellige løsninger for at opnå den bedste situation for de enkelte kunder. Der kan også være muligheder i at låne penge i banken i stedet for realkreditinstitutter. Man kan også benytte en såkaldt skrå konvertering eller en midlertidig bankfinansiering.

Forrige
Forrige

En seniorberegning giver overblik, tryghed og starter drømme

Næste
Næste

Hvad er bedst ejerbolig eller andelsbolig?