Er man 50+, kan seniorberegning optimere pension og boligfinansiering

Jan Schmidt hjælper folk 50+ med finansiering af bolig og optimering af pension.

SENIORBEREGNING - På vej mod pensionsalderen kan økonomisk usikkerhed kaste en skygge over vores fremtidige planer. Hvordan vil vores økonomi se ud, når vi træder ind i pensionisttilværelsen? Vil vi have råd til at leve det liv, vi ønsker? Disse spørgsmål fylder i tankerne hos mange, der nærmer sig deres 50'ere og 60'ere.

For at hjælpe folk med at tage kontrol over deres økonomiske fremtid tilbyder Konsilium21 en service kaldet seniorberegning. Den giver overblik og kan optimere boligfinansiering og økonomien ved pensionering.

Problemstillingen

Mange mennesker i 50'ere og 60'ere tænker over, om de har råd til at opretholde deres nuværende livsstil i pensionisttilværelsen. Dette er præcis den problemstilling, en seniorberegning forsøger at løse. Seniorberegningen giver mulighed for at tage kontrol over økonomien og planlægge pensionen med tryghed.

Sådan hjælper seniorberegningen

En seniorberegning tager højde for din nuværende økonomiske situation, herunder indkomst, gæld, formue og boligværdi. Den hjælper dig med at tegne nogle scenarier for, hvordan din økonomi vil se ud både før og efter pensioneringen.

"Når du nærmer dig 50'erne, begynder du at få et overblik over, hvordan din økonomi ser ud i retning af din pensionsalder. Du sidder i førersædet og bestemmer, hvornår du gerne vil gå på pension. Dette hjælper dig med at træffe velinformerede beslutninger," siger Jan Schmidt.

Seniorberegning kan du også lavet hos Janne Jochims, Inge-Merete Østerlin og Claus Østerlin.

Et eksempel med et par i 50’erne

Jan Schmidt giver et eksempel på nogen, der har fået lavet en seniorberegning.

Det er et par. De er begge 58 år. De overvejer lidt, hvornår de skal gå på pension. De er tilfredse med deres job, men de overvejer at gå på pension på et tidspunkt. Det kan være, når de er 62 eller 64, men de mangler et overblik over deres økonomi. Hvad får de egentlig udbetalt fra deres almindelige pension og deres folkepension, når de bliver så gamle? Hvor meget opsparing og likviditet har de?

De vil gerne leve deres pensionistliv fortsat på 1. klasse. De har et godt rådighedsbeløb i dag, og det vil de gerne fortsætte med. Så det kommer til at kræve to ting:

1.     De laver deres almindelige realkreditlån om til et afdragsfrit lån.

2.     De optager et lån i deres friværdi i huset.

Ud af de lånte penge, kan de supplere pensionen op, så de ender med samme rådighedsbeløb. De skal selvfølgelig også bruge af deres kontante opsparing og deres værdipapirer. Men de har fået overblik, og ved hvordan situationen er, hvad enten du går på pension ved 62 eller 70, fortæller Jan Schmidt.