Er det klogt at købe bolig nu? – Råd til førstegangs-køberen

Uvildig økonomisk rådgiver Janne Jochims - Foto: Nikola Majkic

FINANSIERING AF BOLIG - Hvor meget kan jeg købe bolig for? Rigtigt mange førstegangskøbere er forvirrede over boligmarkedet i 2023, og de kan ikke få et tal fra banken på, hvor meget de maksimalt må købe hus for.

Nogle fik måske at vide for et år eller to siden, at de kunne købe for 5 millioner. Det beløb vil nok være faldet nu, fordi lånene er dyrere.  Janne Jochims’ anbefaling er: Ja, nu er et rigtigt godt tidspunkt at købe bolig, hvis man udnytter det usikre marked. Renterne er højere end for 1 år siden – men hvis man vælger fast rente til finansiering af boligen, kan lånet let lægges om, når eller hvis renten falder igen. Og så er denne usikre tid en god mulighed for at forhandle pris på ejendommen.

Muligheder i et usikkert marked

Tidligere fik mange lavet boligkøberbeviser, så de kunne vise, at de var godkendt til at købe for et vist beløb. Det gør bankerne ikke så meget mere.

”Men ofte skal det gå stærkt ved bolighandler, og jeg har flere kunder, der har oplevet, at en bolig blev solgt for næsen af dem.”

Markedet er forandret nu med højere renter. Janne Jochims regner på, hvor mange penge der er at købe bolig for. For en bolig til 3 millioner er ikke bare en bolig til 3 millioner – der kan være store forskelle i driftsudgifter.

”Jeg har set boliger til samme pris, hvor den ene havde varmeudgifter for 20.000 kroner om året, mens den anden lå på 60.000 kroner. Det er derfor bankerne er forbeholdne med at udregne maxbeløb,” fortæller Janne Jochims.

Sådan gør Konsilium21

Janne Jochims sætter sig grundigt ind i kundernes økonomi og ønsker og hjælper med at pejle sig ind på den pris, der passer til den enkelte families økonomi. Med det fundament får hun det bankgodkendt, sådan at kunderne har vished for, hvor langt banken vil strække sig ved finansiering af boligen. Dermed kan hun give køberne nogle råd og tal, de kan gå videre med.

”Vi taler også om, at der er en mulighed for, at renten vil falde lidt igen og dermed også ydelsen på lånene. Måske skal de flytte ind og vente med at få lavet drømmekøkkenet.”

”Der er ikke noget værre end at få nej i banken, når man har forelsket sig i et hus,” siger Janne Jochims. Derfor taler hun også mange detaljer igennem med boligkøbere. Hvad er planerne for fremtiden? Vil man bo der længe? Er der jobskifte på vej? Er der planer om at skulle læse?

Med god rådgivning har køberne et tydeligere billede af, hvad de skal holde øje med og realistisk kan købe få finansiering af boligen.

Et rigtigt godt råd er at spare nogle penge op. Vis, at du kan spare nogle penge op hver måned. Det giver den fordel, at der kan lægges en god udbetaling ved købet, og at du prøver hvordan det er at undvære de penge, du  fremover skal bruge på drømmeboligen,  hver måned, siger Janne Jochims.

Ungt par fik overraskelse

Janne Jochims havde for nyligt et ungt par som kunder. De havde fundet en lejlighed til 2,4 mio. kr. Umiddelbart var økonomien pæn, men lidt til den stramme side. Derfor gik Janne Jochims i dialog med banken om, hvad ejendommen skulle koste for, at de ville sige ja til at låne dem pengene til købet.

Banken svarede 2,1 mio. kr. Og med løfte om den finansiering af boligen gik Janne Jochims gik tilbage til ejendomsmægleren og præsenterede bankens betingelser om, at prisen skulle sættes  300.000 kr. ned.

Det gik sælger med til uden protest. Han ville gerne have lejligheden solgt, og alle var glade. Det unge par kunne næsten ikke fatte, at de havde fået lejligheden med så stor rabat, og deres fremtidige økonomi hang fint sammen.

Flere generationer køber sammen

Nogle af de boligkøbere, der også møder modstand, er familier, der ønsker at købe en stor bolig flere generationer sammen.

Janne Jochims har på det seneste haft to hold af kunder, der havde den problematik. Den ene familie bestod af et par forældre med to døtre, der hver havde en mand. De ville købe en stor bolig sammen, men havde prøvet at finde finansiering i over et halvt år, før de kom til Janne Jochims.

Ikke alle banker er ikke gearet til den type låntagere. Fx kræver nogle banker, at hvert enkelt par kan sidde alene i huset, hvis de andre fandt på at flytte, fortæller Janne Jochims.

På trods af stramme regler og politikker, lykkes det oftest Janne Jochims og hendes kolleger, Inge-Merete Østerlin og Claus Østerlin, i Konsilium21 at finde finansiering til boligerne, fordi der er lavet en grundig forberedelse.

Forrige
Forrige

Er man 50+, kan seniorberegning optimere pension og boligfinansiering

Næste
Næste

Skilsmisse - mange mister det økonomiske overblik